Sådan bliver du fundet på Google: SEO guide for begyndere

SEO (søgemaskineoptimering) er de ting, du gør på dit website, så Google bedre kan forstå dit indhold og vælge det som svar, når nogen søger. Det virker, fordi Google hele tiden prøver at vise det mest relevante og mest brugbare resultat til brugeren.

SEO handler ikke om “tricks”. Det handler disse 3 ting:

  1. Matche det folk søger efter (de rigtige emner og formuleringer),
  2. Besvare det bedre end alternativerne (klart, konkret, nemt at bruge),
  3. Gøre det let for Google at finde og læse dit site (teknisk basis).

Realistiske forventninger

  • 0–2 uger:
    Du kan lave de første forbedringer. Bedre titler og descriptions, interne links, fejlrettelser.
  • 1–3 måneder:
    Nye sider kan begynde at få synlighed og klik, især i mindre konkurrenceprægede søgninger.
  • 3–6+ måneder:
    Større effekt, når du har bygget flere stærke sider og mere troværdighed.

SEO er typisk en langsigtet investering: Du bygger sider, der kan give trafik måned efter måned, uden at du betaler pr. klik.

Hvis du er i tvivl om hvilke søgeord der giver mening for netop din virksomhed, kan FORES hjælpe med en kort søgeordsafklaring og en konkret plan for indhold, der faktisk kan rangere. Få en gratis SEO analyse her.

Trin-for-trin: Det gør du, for at blive fundet på Google – følg disse 8 trin

Tip: Følg trinene i rækkefølge. Du kan gøre noget i hvert trin allerede i dag.

TrinVærktøj (begynder-venligt)Output du skal ende med
1. Keywords & intentionGoogle, Search ConsoleListe med søgeord + hvad folk vil opnå
2. Side- og indholdsstrukturNoter/DocsSideplan (H1/H2/FAQ)
3. On-page SEODit CMS ( f.eks. WordPress)Optimeret title/meta + interne links + billeder
4. Teknisk SEO basicsSearch Console + sitemap/robotsGoogle kan indeksere dine sider
5. E-E-A-T / troværdighed“Om os”, forfatter, casesTroværdighedssignaler
6. LinkbuildingPartnerskaber, omtalerFå relevante links uden spam
7. Lokal SEOGoogle Business ProfileSynlighed på lokale søgninger/kort
8. Måling og opfølgningGoogle Search ConsoleDu ved hvad der virker og hvad du skal forbedre

1. Keywords & intention

Du finder ud af, hvilke ord og spørgsmål din målgruppe faktisk søger på – og hvorfor de søger. Det sidste kaldes søgeintention: formålet bag søgningen (vil de købe, lære, sammenligne, finde en lokal løsning?).

Start sådan her:

  1. Skriv 10–20 “rå” emner ned, du kan hjælpe med.
  2. Søg på Google og se:
    • Hvilke forslag Google autoudfylder?
    • Hvad står under “Folk spørger også om”?
    • Hvilke sider ligger allerede i top 10?
  3. Saml søgningerne i et simpelt ark: keyword, intention, side du vil lave.

Google belønner sider, der matcher det folk vil have. Hvis du rammer intentionen rigtigt, stiger chancen for at rangere og få klik.

Eksempel

Hvis du sælger akupunktur i Roskilde:

  • “akupunktur roskilde” = lokal intention (find en behandler)
  • “akupunktur mod migræne” = informations-intention (vil lære om effekt/forløb)
  • “pris akupunktur roskilde” = købs-intention (vil booke/afklare pris)

Her har vi altså 3 forskellige intentioner.

Tjekliste

  • Notér 10–20 emner du kan hjælpe med
  • Find 30+ konkrete søgeord via Google-forslag og “Folk spørger også om”
  • Skriv intention ved hvert søgeord (køb / info / sammenligning / lokal)
  • Gruppér søgeord i “klumper” (én side pr. emne, ikke én side pr. ord)
  • Vælg 5–10 “nemme” søgeord (smal niche, tydelig intention) til at starte med

Du har nu din Liste med søgeord + hvad folk vil opnå.

2. Side- og indholdsstruktur

Du planlægger din side, så den er let at læse for mennesker og let at forstå for Google.

Begreber:

  • H1 = sidens hovedoverskrift (der må kun være én).
  • H2 = underoverskrifter (deler siden op i sektioner).
  • FAQ = en lille sektion med ofte stillede spørgsmål og svar.

Lav en skabelon til hver af dine sider:

  1. H1 der matcher emnet.
  2. 3–6 H2-sektioner, der svarer på de vigtigste delspørgsmål.
  3. FAQ med 3–8 spørgsmål.

Google forstår bedre, hvad siden handler om, når strukturen er tydelig. Brugeren bliver også længere, når indholdet er overskueligt.

Eksempel

Hvis du sælger måltidskasser og vil rangere på “sund måltidskasse”:

  • H1: “Sund måltidskasse: sådan vælger du rigtigt”
  • H2: “Hvad betyder ‘sund’ i praksis?”
  • H2: “Kalorier, protein og grøntsager – en simpel tommelfingerregel”
  • H2: “Hvem passer den til (familie, vægttab, træning)?”
  • FAQ: “Er måltidskasser billigere end indkøb?”

Tjekliste

  • ÉN H1 pr. side (klart emne)
  • H2’er svarer på konkrete spørgsmål (ikke “fluffy” overskrifter)
  • Korte afsnit (2–5 linjer), gerne med bullets
  • Indsæt en FAQ-sektion, hvis emnet typisk giver spørgsmål
  • Gør det let at “skimme”: vigtige pointer i starten af sektioner
  • Skriv til mennesker først – Google kan lide, at brugeren er tilfreds

3. On-page SEO

Du optimerer sidens “pakke”, så Google og brugeren hurtigt forstår, hvorfor siden er relevan

Begreber

  • Title tag: sidens titel i Googles søgeresultater.
  • Meta description: den korte tekst under titlen.
  • Intern linking: links mellem dine egne sider.
  • Alt-tekst: kort beskrivelse af et billede.

Sådan gør du

  1. Skriv en title tag med søgeord + en fordel.
  2. Skriv en meta description, der lover et konkret udbytte.
  3. Tilføj 3–10 interne links (til relevante undersider).
  4. Komprimer billeder og giv dem alt-tekst.

Title og meta påvirker, om folk klikker. Interne links hjælper Google med at finde dine sider og forstå sammenhængen. Billeder med alt-tekst hjælper med relevans og tilgængelighed.

Eksempel

Hvis du sælger revisionshjælp til enkeltmandsvirksomheder:

  • Title: “Revisor til enkeltmandsvirksomhed: pris, fradrag og valg (2025)”
  • Meta: “Få et overblik over priser, typiske fradrag og hvornår du bør bruge revisor. Tjekliste og eksempler.”
  • Interne links: “Bogføring”, “Årsregnskab”, “Moms”
  • Alt-tekst: “Eksempel på simpel moms-oversigt for enkeltmandsvirksomhed”

Tjekliste

  • Title tag: 50–60 tegn-ish, inkluder hovedkeyword tidligt
  • Meta description: 120–160 tegn-ish, konkret og klikvenlig
  • 3–10 interne links (og gerne 1–3 links ind til siden fra andre sider)
  • Billeder: komprimeret, relevante filnavne (fx “akupunktur-rokskilde.jpg”)
  • Alt-tekst: hvad billedet viser (ikke keyword-spam)
  • URL: kort og forståelig (fx /akupunktur-rokskilde/)
  • Én side = ét primært emne (undgå at blande alt muligt)

4. Teknisk SEO basics

Du sikrer, at Google kan finde, crawle og indeksere dine sider.

Begreber

  • Crawling: Google “besøger” dine sider og læser dem.
  • Indeksering: Google gemmer siden i sin database, så den kan vises i søgeresultater.
  • Sitemap: en liste over dine sider, så Google lettere kan finde dem.
  • robots.txt: en lille fil, der fortæller søgemaskiner, hvad de må/ikke må besøge.
  • Core Web Vitals: Google’s mål for brugeroplevelse (hastighed, stabilitet, respons). Du behøver ikke nørde det – bare undgå et tungt, langsomt site. Du kan f.eks. anvende værktøjet: https://pagespeed.web.dev

Sådan gør du

  1. Opret Google Search Console (gratis).
  2. Indsend dit sitemap.
  3. Tjek at vigtige sider kan indeksere. Ikke blokkeret af “noindex” eller robots.txt.
  4. Tjek mobilvenlighed – dit site skal fungere godt på telefon.
  5. Ret de største hastigheds-syndere: for tunge billeder, for mange plugins, dårlig hosting.

Selv det bedste indhold hjælper ikke, hvis Google ikke kan indeksere det, eller hvis sitet er så langsomt at brugeren smutter.

Eksempel
Hvis du lancerer en ny landingsside og undrer dig over “den findes ikke på Google”:

  • Ofte er årsagen: noindex, manglende sitemap, eller siden er for ny og endnu ikke crawlet.
  • Search Console kan vise dig præcis hvorfor.

Tjekliste

  • Google Search Console sat op
  • Sitemap indsendt (ofte /sitemap.xml)
  • Vigtige sider er ikke “noindex”
  • robots.txt blokerer ikke vigtige områder
  • Mobil: læsbar tekst, klikbare knapper, ingen “skæve” layouts
  • Komprimer billeder og begræns tunge scripts/plugins
  • Ret 404-fejl og omdirigér gamle sider korrekt

5. E-E-A-T / troværdighed

E-E-A-T står for Experience, Expertise, Authoritativeness, Trust:

  • Experience = erfaring (har du prøvet det selv?)
  • Expertise = faglighed
  • Authoritativeness = autoritet (andre henviser til dig)
  • Trust = tillid (gennemsigtighed, kontakt, sikkerhed)

Du bygger det med konkrete “troværdighedssignaler” på sitet:

  • “Om os”-side med hvem I er og hvorfor I kan hjælpe.
  • Forfatter/ansvarlig på artikler (navn, kort bio).
  • Cases, anmeldelser, referencer, dokumentation.
  • Klare kontaktoplysninger og vilkår.

Google vil gerne vise svar, man kan stole på – især i emner hvor fejl kan koste (økonomi, sundhed, jura). Men også generelt: tillid øger konvertering.

Eksempel

Hvis du sælger personlig træning tilføj følgende:

  • Uddannelser/certificeringer
  • Før/efter-cases
  • Kundeudtalelser
  • Tydelig adresse og kontakt.

Tjekliste

  • “Om os” med rigtige mennesker (navn, billede, rolle)
  • Kontakt: mail, telefon, adresse (hvis relevant)
  • Forfatter på artikler + mini-bio
  • Kilder/henvisninger, hvis du nævner fakta eller tal
  • Cases/anmeldelser (gerne med dato og kontekst)
  • HTTPS (sikkert site) og tydelig privatlivspolitik/cookie-info
  • Opdater dato på guides, der ændrer sig over tid (“sidst opdateret…”)

6. Linkbuilding

Du får andre websites til at linke til dit. Links fungerer som “anbefalinger”. Ikke alle links er lige gode: relevans slår alt.

Metoder:

  1. Leverandør-/partnerlinks: “Forhandlere” eller “Samarbejdspartnere”-side.
  2. Lokale omtaler: lokalaviser, foreninger, events, sponsorater (relevant og ægte).
  3. Gæsteindlæg: skriv en nyttig artikel til en brancheblog (ingen salgstale).
  4. PR med substans: en lille undersøgelse, guide eller case, som medier/andre kan henvise til.
  5. Broken link (enkelt): find en side med dødt link, tilbyd din relevante side som erstatning.

Hvad du skal undgå

  • Køb af “1000 links for 299 kr.” – det anses som spam.
  • Linkkataloger og irrelevante sider.
  • Overoptimerede ankertekster (fx 50 links med præcis samme keyword).

Gode links øger din autoritet og hjælper dine sider op i resultaterne. Dårlige links kan gøre det modsatte.

Eksempel

Hvis du har en tømrerforretning:

  • Sponsorér en lokal klub og få et link fra deres sponsor-side.
  • Lav en guide: “Sådan vedligeholder du træterrasse” og pitch den til lokale medier/boligblogs.

Tjekliste

  • Lav en liste med 20 relevante websites (lokalt/branche)
  • Start med partner-/leverandørlinks (ofte lettest)
  • Skab 1 “link-værdig” side: guide, checkliste, case, data
  • Undgå købte spam-links og irrelevante kataloger
  • Variér linktekster naturligt (navn, URL, “læs mere”)
  • Hold det realistisk: 1–4 gode links pr. måned er fint i starten

7. Local SEO

Hvis du har en fysisk lokation eller et serviceområde, kan lokal SEO være den hurtigste vej til synlighed.

Det vigtigste værktøj er Google Business Profile (tidl. Google My Business): din virksomhedsprofil i Google og på Google Maps.

Sådan gør du:

  1. Opret/claim profilen.
  2. Udfyld alt: kategori, ydelser, åbningstider, billeder, beskrivelse.
  3. Få anmeldelser (ægte kunder).
  4. Lav en lokal landingsside (fx “Elektriker i Hillerød”).

Mange lokale søgninger ender i kort-resultater. Google bruger profilen og anmeldelser til at vurdere relevans og kvalitet.

Eksempel

Hvis du tilbyder rengøring i København:

  • Profil + landingsside “Erhvervsrengøring København” + anmeldelser kan give synlighed før du overhovedet har 50 blogindlæg.

Tjekliste

  • Google Business Profile oprettet og verificeret
  • Rigtig primær kategori (vigtigt!)
  • 10+ billeder (ægte billeder, ikke stock/hentet fra Google)
  • 5–20 anmeldelser over tid (bed om dem løbende)
  • Lokal landingsside med adresse/serviceområde og kontakt
  • Samme navn/adresse/telefon på tværs af nettet (konsistens)

8. Måling og opfølgning

Du måler, hvad der sker, så du kan forbedre det rigtige.

Google Search Console viser:

  • hvilke søgninger du bliver vist på,
  • hvilke sider der får klik,
  • din gennemsnitlige position,
  • tekniske problemer (indeksering, mobil, osv.).

Hvad du kigger efter (simpelt og effektivt):

  1. Sider med mange visninger men lav CTR (klikrate) → forbedr title/meta.
  2. Sider der ligger på position 8–20 → små forbedringer kan rykke dem til top 5.
  3. Søgeord du allerede rangerer på, men hvor indholdet ikke matcher intention → ret indholdet.
  4. Indekseringsfejl → fix fejlene.

SEO bliver bedst, når du arbejder med data. Du stopper med at gætte og begynder at forbedre præcis det, Google allerede prøver at vise.

Eksempel

Du ser i Search Console, at din side får 10.000 visninger på “hvad koster varmepumpe”, men få klik. Løsning:

  • Skriv en mere konkret titel (“Pris på varmepumpe i 2025: 5 eksempler + faldgruber”)
  • Opdater meta description med løfte og eksempel

Tjekliste

  • Opsæt Search Console
  • Tjek “Performance” 1 gang om ugen
  • Find 5 sider med høj visning + lav CTR → optimér title/meta
  • Find 5 sider på position 8–20 → udvid/forbedr indhold + interne links
  • Tjek “Pages/Indeksering” for fejl
  • Log ændringer: hvad ændrede du, og hvornår?

Handlingsplan

Her kommer en handlingsplan du kan følge.

30 dage: Fundament og hurtige forbedringer

  • Lav keyword-liste (30–100 søgninger) + intention
  • Vælg 5 kerne-sider (ydelser/produkter)
  • Skriv/ret 5 sider med god struktur (H1/H2/FAQ)
  • Optimer title + meta på top 10 vigtigste sider
  • Opsæt Search Console + sitemap
  • Tilføj interne links mellem relaterede sider (mindst 3 pr. side)

Mål: Google kan indeksere sitet, du har en plan, og de vigtigste sider er optimeret.

60 dage: Indhold der dækker behov og begynder at rangere

  • Udgiv 6–10 artikler, der svarer på specifikke spørgsmål (long-tail)
  • Lav 1 stærk “guide” der er link-værdig (checkliste, sammenligning, data)
  • Byg interne links systematisk (artikel → kerne-side)
  • Forbedr sider med position 8–20 i Search Console

Mål: Du har indhold, der matcher spørgsmål før køb + støtter dine kerne-sider.

90 dage: Troværdighed og links

  • Forbedr E-E-A-T: “Om os”, cases, forfattere, anmeldelser
  • Få 5–15 relevante links (partnerskaber, lokale omtaler, gæsteindlæg)
  • Opdater de 10 sider med mest trafik/visninger (bedre svar, bedre struktur)
  • Lav en fast rutine: månedlig SEO-gennemgang (CTR, positioner, fejl)

Mål: Du får autoritet og mere stabil trafik.

Hurtige gevinster

  1. Forbedr title tags på sider med mange visninger (Search Console → Performance)
  2. Tilføj FAQ på sider der allerede rangerer (og besvar kort og præcist)
  3. Intern linking: lav 10 nye interne links fra relevante sider til dine vigtigste
  4. Fix indeksering: fjern noindex, indsend sitemap, ret 404
  5. Komprimer billeder: store billeder gør sitet langsomt → brugeren smutter
  6. Gør én side “bedst i sin kategori”: udvid den med eksempler, priser, trin, faldgruber
  7. Lokal profil: opret/optimer Google Business Profile + få 3–5 anmeldelser

Typiske fejl: 10 klassiske begynderfejl og hvordan du undgår dem

  1. Fejl: Du skriver om det du vil sælge – ikke det folk søger
    Løsning: start med keyword research og søgeintention.
  2. Fejl: Én side prøver at rangere på 10 emner
    Løsning: én side = ét hovedemne. Lav undersider til resten.
  3. Fejl: Flotte ord, men ingen konkrete svar
    Løsning: tilføj eksempler, trin, tal, tjeklister.
  4. Fejl: Manglende struktur (ingen H2, lange blokke tekst)
    Løsning: brug H2’er som spørgsmål og korte afsnit.
  5. Fejl: Title og meta er generiske
    Løsning: skriv dem, som om du vil vinde klikket i Google.
  6. Fejl: Ingen interne links
    Løsning: link altid til “næste naturlige side” (ydelse, relateret artikel).
  7. Fejl: Tekniske stopklodser (noindex, blokering, manglende sitemap)
    Løsning: Search Console + tjek indeksering.
  8. Fejl: Keyword-spam (gentager søgeord unaturligt)
    Løsning: skriv naturligt. Brug synonymer og forklar klart.
  9. Fejl: Køber dårlige links
    Løsning: byg relevante links langsomt og ægte.
  10. Fejl: Ingen opfølgning
    Løsning: fast ugentlig/ månedlig rutine i Search Console.

FAQ

Hvor lang tid tager SEO?

Typisk 1–3 måneder før du ser tydelige tegn, og 3–6+ måneder for stabil effekt. Det afhænger af konkurrence og hvor meget du udgiver.

Skal jeg blogge for at få SEO-trafik?

Ikke altid, men hjælper ofte. Kerne-sider (ydelser/produkter) + støttende artikler er en stærk kombination.

Hvad er søgeintention helt konkret?

Det er grunden til søgningen: vil personen købe, lære, sammenligne eller finde noget lokalt? Dit indhold skal matche det.

Hvad er den vigtigste SEO-ting at gøre først?

Nej. Du kan komme langt med Google, Search Console og et simpelt regneark. Betalte værktøjer kan spare tid senere, og hvis du hellere vil springe værktøjs-junglen over, kan FORES også hjælpe med at prioritere de vigtigste SEO-indsatser fra start. Se vores SEO pakker her.

Skal jeg bruge betalte værktøjer?

Nej. Du kan komme langt med Google, Search Console og et simpelt regneark. Betalte værktøjer kan spare tid senere.

Hvor mange søgeord skal én side have?

Fokusér på ét primært emne/søgeord og dæk relaterede varianter naturligt på samme side.

Hvad er et godt title tag?

En kort titel, der inkluderer emnet og en fordel: pris, guide, tjekliste, “sådan gør du”, eksempler, 2025 osv.

Kan jeg lave SEO på en webshop?

Ja. Produktsider + kategorisider + guides (“hvordan vælger man…”) + interne links er ofte opskriften.

Hvorfor får jeg visninger men få klik?

Din titel/meta er ikke “klik-venlig”, eller du matcher ikke intentionen. Start med at forbedre title/meta på de sider.

Er links stadig vigtige?

Ja, især i konkurrenceprægede nicher. Men relevans og kvalitet er vigtigere end mængde.

Hvad er noindex?

En indstilling der fortæller Google: “Vis ikke denne side i søgeresultater.” Godt til private sider – skidt hvis det er en vigtig landingsside.

Hvad skal jeg måle i Search Console?

Visninger, klik, CTR, gennemsnitlig position, indekseringsfejl – og hvilke sider der ligger lige uden for topresultaterne.


Artikel 2 – sådan konverterer du

I artikel 2 bygger vi videre på fundamentet: hvordan du laver indhold, der konverterer (ikke bare får klik), og hvordan du prioriterer indsatsen, så du får mest muligt ud af din tid. Vi kigger også på konkrete content-formater, der typisk performer godt, og en simpel metode til at finde “næste bedste side” at optimere.

Hold øje med siden – artiklen er på vej, publiceres i uge 50 (2025)